Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riim
437
Gid du maa udtørres silde,
Gid din Bølge sig maa velte
Kvægsom over ganske Nord,
Til, naar Elementer smelte,
Som en Damp du med din Fjord
Stiger did, hvorfra du kom,
Synker i Guds Helligdom!
Dog, din Tid den er vel omme,
Kildens Kræfter ei sig te,
Intet Øie jo kan se
Nu i Nord din Rosenblomme.
Bispegaard og Kongeborg
Har din Datter 1 dig jo røvet,
Som en Enke du i Sorg
Grædende kun kysser Støvet,
Støvet af dit Rosenblad,
Og af lange Kongerad :
Bladene, som fulde af
I din store Rosengrav.
Skal da nu dit Navn du miste,
Maa du nu som Lig i Kiste
Skifte Rosen om med Ro?
Nei, de Træer, som opgro
Paa det helliggjorte Stade
Miste aldrig deres Blade;
Naar de kolde Vande 2 isne,
Kan det lade, som de visne ;
Man i Gravens Ormekule
Kan dem sænke, kan dem skjule;
Men som Helgenbeen de sove,
Ingen Ornie sig tør vove
Til de friske, favre Løv,
Som ei smuldre kan til Støv,
Som i Graven end beholde
Lægedommens skjulte Kraft.
Ikke altid skal du græde,
Lad kun Støvet være Støv;
Stundom risle du med Glæde
Over dine Rosenløv,
København. 2 Maaske en Trykfejl for: Vinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
