Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde Riim
449
Ja i Skritterne var han,
Tro mig, en Apollos mægtig,
Ja han var en stor Guds Mand.
Det skal vidnes paa hans Grav ;
Ak, jeg selv det føler bedst,
Hvad er jeg mod ham som Præst.
Sukkende den Gamle tav,
Satte Haanden under Kind,
Indtil Ordet faldt ham ind,
Som kan hver Johannes trøste:
Grib ei efter det forvoven,
Som ei givet blev fra Oven !
Ja Apollos! naar jeg saae
Udi Skrinet, hvor det laae,
Nyt og Gammelt, som du drog
Af din Forraad frem saa klog,
Som en Skriftklog, Man kan sige,
Var optugtet til Guds Rige,
O! da følte jeg beskæmmet,
Gud mig gav et Nemme godt,
Men hvor er det Lidt og Smaat,
Imod Dit, hvad jeg har nemmet,
Dog, vil Herren med mig staa,
Skal jeg se, jeg dig kan naa.
Gud i mig din Æt velsigne !
Give Gud, jeg dig maa ligne!
Saa jeg Aandens Sværd, Guds Ord,
Bære maa i Sandheds Gjord,
Saa Retfærdighedens Pandser
Mod al Verdens skarpe Landser
Dække maa mit nøgne Bryst,
Saa min Gud er al min Trøst.
Gid jeg under Kirkens Bue
I din Aand maa Alt beskue,
Gid jeg tale maa, som den,
Om den var her, talte end !
Kommer Kristne, store, smaa !
Nu vil vi til Kirke gaa !
Nu da Mørke Jorden blinder,
Medens Dagen tåger af,
Mærkelig os Tiden minder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
