Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riim
455
Ro og Gammen, Liv og Kraft,
Din var Skammen, din var Skaden.
Vi dig hilse som den første
Kristne Mand i Kongeraden,
Gud dit Støv har skænket Ære,
Os ærværdigt maa det være.
Ingen veed, hvor Tveskægs Lig
Sank i Jorden eller Havet;
Knud, saa vældig og saa rig,
Blev i fremmed Land begravet.
Skammelig hans Kongemuld
Strøet blev som Sand paa Gulv,
Medens Haralds Been saa stille
Smuldred i den hvide Pille;
Var det ei hans Fromheds Løn,
Nu, saa var han Thy ras Søn.
Er slet Ingen da hermde,
Harald! af din Æt at fmde?
Hist jo paa den høire Pille
Staar en Kongeskygge stille,
Hvis er det? hvad hviler der?
Støvet af Svend Danekær.
I, som efter Troner hige,
I, hvem Guld og Glands forblinde,
Lægger Støvets Ord paa Sinde:
»Tragter efter Himlens Rige,
>Jordens Vælde varer kort,
«Driver brat som Røgen bort«.
Søn af Estrid, kloge Drot,
Visselig dit Raad er godt,
Dødes Lærdom er den bedste,
Prøvet Mand er god at gæste.
Længe før du sank i Grav,
Gud det samme Raad dig gav :
Du det fik paa Land og Sø
I saamangen blodig Leeg,
Der din Konge, som du sveeg.
Drev dig om fra 0 til 0 ;
Der ved Nisaa Haarderaade
Ryddede din ganske Flaade,
Da i Baaden under Hætten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
