Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riim
458
O vee ! en Tidende saa ond
Ham bar den aarle Morgenstund.
Og Villum elskede Kong Svend,
Som Jonatan sin Hjertensven.
Der var en Plet paa Korets Gulv,
Den var saa rød at skue,
Den kom, da Knud lod myrde Ulv
Alt i den Kirkestue ;
Nu lavet var der rundtomkring
Af Ulvens Søn saa rød en Ring,
Vel sørge maatte Kongens Ven,
Thi Ulvens Søn det var Kong Svend
Kong Svend han axlede sit Skind,
Han lod sig Sværd omspænde,
Han agted sig i Kirken ind
Med Riddere og Svende ;
Derinde lød en Nytaarssang,
Men huult og mat fra Kor det klang
Om mørken Bisp og røden Flod
De sorte Klerke blege stod.
Sig føie Stunder Kongen gav,
Han vilde brat indgange,
Men der stod Bispen med sin Stav
I Messeklæder lange,
Han løfted Stav og stødte Pig
Mod Kongens Bryst saa dristelig.
De Frommes Kærlighed er sær,
De tugte mest, hvem de har kær.
Hvad vil du Ulv i Faareflok?
Saa mæled Kristi Hyrde,
Fikst du endnu af Blod ei nok,
Har end du Lyst at myrde?
Nei gak herfra, du Ildværksmand,
Og viid, du est i Kirkens Band !
Men Villum elsked dog Kong Svend,
Som Jonatan sin Hjertensven.
De Hirdmænd gik paa Bispen ind
Alt med de dragne Sværde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
