Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riini
Grundtvigs udv. Skrifter. 11. 461
De vidste ei, Man elske kan
Som Villum og som Jonatan.
Vilhelmus svang sin Bispestav,
Da bævede de Svende;
I grave skal i Hast en Grav,
Der rummer Kister tyende!
Har Ormene kanske Jer lært,
At Alt er Tant, som tykkes sært ;
Min Kiste skal i Jorden staa,
Naar de med Svend til Graven gaa.
Og det var Rigens gode Mænd,
De ginge med den Døde,
Den Bisp uddrog med Klerk og Svend
Det Kongeliig at møde;
Det blev saa underlig en Færd,
Han mødtes med den Herre kær,
Alt som hos Gud Man tænke kan,
At David mødte Jonatan.
Den Bisp uddrog til Jordefærd
Med lærde Mænd og Klerke,
At Kongens Lig var brat heel nær,
Han paa sig kunde mærke :
Hold stille nu, du Køresvend !
Tilfods jeg møde vil min Ven.
De mødtes, som Man vide kan,
At David mødte Jonatan.
Han bredte ud sit Klædebon
Og knælede med Smerte,
Mod Himlen løfted han sin Haand,
Til Himlens Gud sit Hjerte;
Han bad saa inderlig og tyst.
At Engle hørte det med Lyst,
De Sjælen bar saa sagte hen;
Hos Gud den fandt sin Hjertensven !
Han hviler blødt og sover sødt,
Saa hviskede de Klerke,
At Legemet var koldt og dødt,
Tilsidst de fik at mærke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
