Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riim
479
Gid du maa opstaa til Dom
Med hin Sydens Dronning from,
Vidne mod den Slægt i Nord,
Som foragter Herrens Ord!
Hvad du skal i Roskild Kor,
Hvorfor ei du blev i Soer,
Derom jeg en Røst har hørt,
Som mig aldrig har forført:
Lignelsen, saa favr og fin,
Som endnu paa Kisten smiler,
Dronning ! den er meer end din,
Danmark der afsjælet hviler.
Rosen blomstred purpurrød
Her ved Hellig Korses Kilde,
Her den og, for Verden død,
Maatte bleg sig selv afbilde.
Kun omsonst i Nidarosen
Nordens Bække sammenflød,
Luften var for kold for Rosen,
Som i Olaf sig opskjød,
Den sig krymped i sin Vugge,
Den sig turde ei oplukke
For den barske Nordenvind.
Herren saae den Spædes Jammer,
Fløtted Vuggen sagte ind
I det lune Sovekammer ;
Under Sorøs Kirkebue
Dufter den, og hos vor Gud,
Hvor den sprang saa faver ud,
Skal engang vi den beskue.
Ak, men det er tunge Dage,
Naar fra Verden Herren maa
Roserne i Svøbet tåge,
Pomraer, Bayer! ja vi saae,
Vinteren var haard og kold,
Nordens Vang var blevet gold,
Roser maatte gaa tilgrunde,
Hvor kun Tidsler trives kunde.
Hvad er nu at bie efter?
Hellig Korses Kildevæld !
Har du mistet dine Kræfter?
31*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
