Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde Riim
484
Og de Særsyn os forklare?
Kristjan ! du med høien Røst
Svarer: Gud var al min Trøst;
Og din Søn gientager : viid
Kun til Gud jeg slog min Lid;
Derfor Kristjan kunde du
Døende istemme: Nu —
Lader os hans Lig begrave !
Gladelig du heden foer,
Thi du vandede paa Jord
Himmelrosen i din Have,
Gud gav Vext, og herlig skød
Den fra Danmarks Eng sig op
Over Norrigs Fjeldetop;
Ja den blomstred purpurrød
I dit eget Hjertebeed,
Edderurterne den kvalte,
Over Svagheds Ukrud hvalte
Den sin Krone kiærlig breed,
Og din Aand sig gjennem Luften
Svang til Gud paa Rosenduften.
Er her ellers Ingen inde,
Der os lægge kan paa Sinde,
Hvad i Nordens Landemærker
Virkede de Underværker,
Danmarks favre Rosenskud:
Tavsen, Heglund, Litler, Plader,
Fris og Trolle, Skram og Rud ! ’
Oxe, Rantzau, Søn og Fader!
Ikke her I sank i Grav;
Hvis jeg fløtter rundt min Stav,
Jeg dog vist skal eder finde,
Paa mit Ja I sikkert ei
Svare skal fra Graven: Nei.
Flinke Mester Anders Veile,
Du som grov vor Moders Guld
Op igien af Romermuld,
Saa hun der sig kunde speile;
Du som paa det hvide Blad,
Hvad hun paa det brune kvad,
Eftersang, saa vi kan vide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
