Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde Riim
486
Som beskued Manddomsværkei,
Drevet under Drengemærket,
Han da vist til Rosens Ære
Skulde samme Vidne bære.
Daniel! hvis det er sandt,
At ved Rosens Kraft du vandt,
Kunde du derom da ikke
Bud til Rosengraven skikke?
Du ei kunde det, men Gud,
Valkendorf er Sendebud.
Gamle Axel ! med dit Blod
Hemmings Brev du har beseiglet,
Selv du saae i Bølgespeilet,
At det var af Rosenrod,
Laurbærgrenen grøn og bold
Groed paa den Hede gold,
Nei, at det var Rosenkrandse,
Der sig vandt om Danmarks Landse
Norby, Urne, Skeel og Lunge !
Skinkel, Kaas og Munk og Falk,
Rosensparre, Rosengaard,
Med de dybe Ulivssaar,
Ja du ganske Ridderbalk
Skulde, hvis du havde Tunge,
Vel med Valkendorf istemme,
Hvad først vi har lært at glemme,
Da ei meer vi det forstod ;
Tro og Bøn og Heltemod
Ere Sødskende saa kære,
Sammen vil de altid være,
Døer den ældste, snart de andre
Efter den i Graven vandre.
Ak ! men Rosens Himmelrod
Krymper sig i Mandeblod,
Kiærlighed er Rodens Navn,
Røde Krands af Rosenblade!
Ak! erstatter du dens Savn?
Nei, o nei, I Riddersmænd !
I afrevne Rosenblade !
Aldrig blomstrede igien
Sligt et Beed i Adelhave.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
