Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roakilde Riim
492
Kom ihu, at Haarderaade
Kunde øde Danmarks Flaade,
Frit Man saae den stolte Hanse
Fange Sild i Øresund,
Saae Man ham ei samme Stund
Stolt paa Bergens Brygge svandse?
Norge ! sig hvor tit du saae
Kristjan under Fjeld at staa?
Tæl hans Jubelaar kun frit!
Tallet siger dig hvor tit,
Søg i Krøniken med Flid
Om den Drot af dine egne.
Som fra gamle Hakons Tid
Tør i Lag med ham sig regne.
Kun forgæves gav han Læ
Til dit syge Adelstræ,
Poded i de sidste Skud,
Det af Aarekræft gik ud ;
Men engang du skal det lære,
At saamangen vakker Gran,
Som nu Loft og Tag kan bære,
Saaedes ved Kristian.
Gamle, gæve Klippedrenge!
Norske Elve! jeg alt længe
Havde Lyst med jer at tale,
I har ei for Skik at prale !
Sprang I ud paa Klippetind,
I dog med et ydmygt Sind
Hasted til de lave Dale;
Elven er jo ikke Fjeld,
Floden er jo ikke Væld,
Det er eders Visdomstale.
Muntre I fra Nord til Syd
Strømme ned, som Gud det vilde,
Kun jer Lovsangs høie Lyd
Driver Tanken til jer Kilde ;
Gierne vil I hjemme buldre
Gamle Mo’r til Lyst og Gavn;
Bære i den vaade Favn,
Bære paa de brede Skuldre,
Hvad I kan paa Veien sanke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
