Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde Riim
498
Kongsberg jo hans Kongenavn
Har med sine Kroner værget.
Dog, omsonst, du vil derfra,
Vil til — Kristiania.
Vredes ei, du Rosengrav!
Tykkes dig, at alt for længe
Jeg omfløttede min Stav
Mellem Norrigs Elvesenge ;
Det, som drev til høien Hald
Kristjan, mens han var ilive,
Maa tilfjelds endnu hver Skjald
Fra hans Kaabberkiste drive.
Var min Gang en Smule seen,
Nu, saa gik jeg for at fmde,
Hvad jo ikke er hermde:
Fjerde Kristjans Bautasteen.
Om jeg fandt den, skal engang
Norrigs Fjelde aabenbare,
Thi da maa med hellig Sang
Stenene hinanden svare.
Danmark ! skæld ei paa din Søn !
Rette ere Herrens Domme,
Hvad han har betænkt i Løn,
Tak og Amen ! lad det komme!
Paa din Mark og paa din Vove
Efter Stenen vil jeg lede,
Kan jeg finde den hernede,
Barneglad jeg Gud skal love !
Er det dig. du Borg saa prud,
Hvor først Verdens Lys han saae,
Som han løftede med Gud,
Som i Søen kunde staa,
Mens de mange stolte Buer
Sank i Grus og Dynd og Luer?
Staar du som en Stad paa Land?
Staar du paa den vilde Strand,
Hvor med Øiet paa sin Kind,
Sværd i Haand og Gud i Sind,
Oldingen som Kæmpe stod,
Skrev sit Ligvers med sit Blod?
Staar du paa den stille Sø,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
