Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RoskUde-Riim
503
Faaer i Nord sin Bautasteen.
Vorder det, som Herren unde !
Hvo kan da med Kløgt udgrunde,
Hvilket Stade Gud til Ære
Skal det Mindesmærke bære?
Her anspænder sig omsonst
Mandevid og Trolddomskonst.
Kun naar Saga sidder from
Med de sammenlagde Hænder,
Stirrer paa Guds Helligdom,
Hvor den klare Lampe brænder,
Underlig i Nord det glimter,
Dunkle Lignelser hun skimter,
Hvor med Mørket kæmper mat
Glimtet som i Nytaarsnat,
Ei forvoven tør hun spaa,
Men ærbødig tør hun gætte,
Hvad de Lignelser, hun saae,
Synes dunkelt at forjælte.
Fromme Hænder Steen udhule
Til det Hellige at skjule,
Men at byde Klipper revne
Dertil fik ei Støvet Evne,
Og kun da den tunge Steen
Løfter sig fra Helgenbeen,
Og Han Selv maa først opstaa,
Før de kan af Grav udgaa.
Som et Stjerneskud i Haven
Først Han sees tæt ved Graven ;
Men de Fleste vil dog mene,
Det er Drøm af Magdalene.
Øren lytte, Hjerter brænde,
Naar Han Skritterne udtyder,
Og Han giver sig tilkiende,
Naar Han venlig Brødet bryder.
Mærker det, Disiple to !
Brødrene kun halvt jer tro,
Tro kun halvt i Aftenstund
Freden af hans egen Mund.
Naar af Graven jeg opstaar,
Jeg til Galilæa gaacr!
Det var Herrens egen Tale;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
