Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riim
520
Naar en Adelaer og sover hen,
Tyende Juler har Man flux igien.
Ja, o Bibel ! naar kun du maa raade,
Trænger Kirken ei til haarde Staal,
Du den frelse kan af al sin Vaade,
Hvast er Intet som dit Tungemaal.
Dette Sværd kun blottede Hans Bager,
Det kun svang hans djærve Vaabendrager,
Der en vantro Flok af Lin og Silke
Med forgyidte Blomsterstilke
Vævede et Tryllebind,
Vilde det om Kongetinde
Snoe saa fast, at Syn og Sind
Det var mægtigt at forblinde.
Siig os Preusen, hvad du vandt,
Der du snild dig selv ombandt
Med det Bind, som vore Præster
Sønderhug med Aandens Sværd !
Var de fine, franske Gjæster 1
Ogsaa al den Høitid værd?
Sandt er det, i Kalken fin
Skiænked de en herlig Vin,
Man det mærked paa dens Brusen,
Du var Dronning under Rusen,
Men din Dronningrus var kort,
Slige Vine dampe bort,
Og hvad syntes dig om Bærmen !
Bibel, nei du er et Sværd
Meer end Guld og Ære værd,
Selv du størke kan de Arme,
Som dig løfte vil i Tro,
Du kan Hjertets Jord opvarme,
Saa derinde maa opgro,
Mens du hugger Såar i Såar,
Kiærlighedens favre Blomme;
Trods al Vind af Verdens Domme,
Duftende den evig staar.
Gud kun veed, om du, Hans Bager,
Om din djærve Vaabendrager,
Der I løfted stærken Arm,
Havde Rosen udi Barm ;
1 Hugenotterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
