Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riim
530
Hvor Niels Juel dig blodig krysted,
Hvor du vaied stolt og vild,
Der du af din egen Ild
Tændtes an, og udi Luen
Svang du dig mod Himmelbuen,
Ovenned du faldt til Nord,
Did igien du heden foer,
Hjem dig fulgte Skjoldmænd skiønne
Det var Ivar og hans Tønne,
Deres Mærke var som dit :
Bunden rød og Baandet hvidt.
>
Mester Svenske laa paa Vagt,
Gav saa nøie paa dig Agt,
Tænkte nu tilsidst at fange,
Hvad ham jog saamange Gange;
Hvad han vandt, var kun, at Luen
Braged i hans Mast og Dæk,
Da i den mod Himmelbuen
Blussende du svang dig kæk.
Vel fra Dragø han opsendte
Tyende Blus dig at nedhente,
Men to folkeløse Skraag,
Flygtende fra Gyldenløve,
Fandt vist aldrig Danebraag,
Blev vist fri for den at røve.
Danefolk og Danedrot!
Herrens Raad er altid godt,
End I med Kong David bad :
Las os, naar du Tugten sender,
Falde, Gud! i dine Hænder!
Derfor brændte Axelstad,
Men ei tændt af Svovelflammen,
Skarerne I maatte se
Synke ned som Ax for Le,
Men dog ei til Fiendens Gammen.
Fjenden vandt ei Danebraag,
Herren selv den til sig drog,
Den opfløi fra Kiøge Bugt,
Æred Danmark i sin Flugt.
Hvitfeld ! ja, der du fra Jord
Med det hvide Kors opfoer,
Med et eenligt Luetræk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
