Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riim
539
Krum den Ridefoged stod,
Følte snu sig for som Sneglen,
Lovede det ædle Blod,
Prøved gamle Sværd paa Neglen,
Smidsked under Skind saa smaat :
Ja til Svensken var det godt,
Men dog ikke slige syv
Tog jeg for min Tellekniv.
Frederik, det saae du grandt,
Og den Regning reen du fandt:
Ploven maa dog Jorden skiære,
Før der voxer Ax paa Stråa,
Bonderyg maa Tronen bære,
Hvis den sømmelig skal staa.
Dog en anden Regning end
Fandt du reen, og det var den :
Brødre ere vi tilhobe
Under Pjalt og Purpurkaabe ;
Fader Adam med sin Hakke,
Eva med sin Spinderok,
Med det Stammetræ til Takke
Tåge maa vor Adelflok,
Ja, eet Legem, Gud til Ære,
Skal i Christ vi alle være.
Galt det var, naar Haanden voved
Sig at tee, som den var Hoved,
Eller Fod sig at ophøie,
Som om den var selv et Øie;
Men naar Øiet stolt sig teer,
Imod hvad det overseer,
Naar det blindt sig vil indbilde,
Haanden klæder Kroppen ilde,
Eller naar i Overmod
Hoved siger til sin Fod :
Gak! jeg kan dig godt undvære;
Siig mig da, du stolte Øie !
Kan du tømre, kan du pløie?
Hoved! kan du selv dig bære?
Siig du mig, Oplysningslav !
Om dig Lykken vilde føie,
Saa den hele Krop blev Øie,
Hvor blev Hørelsen da al?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
