Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riim
544
Gierne, Fredrik! paa din Grav
Lagde jeg min Sagastav,
Tung og nødig den fremskrider
Over Danmarks Vintertider;
Verdens Aand staar og paa Lur
Svigefuld ved Kirkemur,
Haaber, at min Stav skal briste
Paa en Dannerkonnings Kiste.
Dog, den Aand, som er i os,
Ham i Verden byder Trods,
Og hvad Gud har sammenføiet,
Skal ei Mennesken adskille,
Hvad mig stilledes for Øiet,
Maa og jeg for Øine stille.
Tidens Strøm har mægtig bruset,
Hvor er trindt om Land vel Huset
Som ei reves fra sit Sted,
Om det drev ei villig med?
Jeg det veed, der er en Hald,
Huset, som paa den opbygges,
Trodser Stormens Overfald,
Kan af ingen Strøm forrykkes ;
Stod det danske Kongehus
Da opbygt paa Sand og Grus?
Nei, saavist som noget stod
Det paa Klippen godt i Fod;
Men den Tind paa høien Hald,
Ak, den er saa saare smal,
Væggen er ei brat men skråa,
Trindt heel favre Blommer staa,
Søde Duft og Farveglands
Lokke til sig Kiødets Sands.
Naar et Hus skal længe staa,
Det og tit opreises maa,
Og naar det skal reises tit,
Gierne vil det skride lidt;
Klippesiden er saa glat,
Først kun skråa, men siden brat.
Og før ret det mærkes kan,
Huset staar paa Svælgets Rand.
Ak! hvormangt et Hus saa boldt
Stod i Morten Luthers Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
