Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde Riim
549
Ei i Verden det, hvortil
Du dit Hoved kunde helde.
Vel dig! paa den vilde Mark,
Som hin gamle Patriark,
Gud i Aftenstund du loved,
Og med Stenen under Hoved
Havde du en Syn saa klar,
Saae Guds Engle aabenbar
Vandre paa den høie Stige
Op og ned fra Himmerige,
Raabte ud, forfærdet, glad :
Se, her er jo Herrens Stad,
O ! forfærdeligt og stort !
Herrens Hus og Himiens Port.
Reiste under Morgensang
Stenen høit i vilde Vang,
Salved den med Olje reen
Til en hellig Altersteen.
Dog, hvad rister du min Haand?
Det er ikke Sagaruner;
Har du Syner, kiære Aand,
Mens du selv paa Stenen bluner?
Seer du Jakob ogsaa nu
Flygte bort for Esau?
Seer, paa hvilken Leed han vanker
Op mod Nord i dybe Tanker,
Har i Haanden kun sin Stav
Men Velsignelsen i Hjerte,
Som i Herrens Navn med Smerte
Isak ham prophetisk gav.
Seer du ham i Aftenstund
Stenen under Hoved lægge?
Seer han i et helligt Blund
Stigen op til Himlen række,
Engle vandre paa dens Trin,
Herren stande paa dens Tinde?
Lufter det i Nattesvale?
Hører han sin Herres Tale,
Tone Himlene det ud:
Jeg er dine Fædres Gud,
Abrahams og Isaks med;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
