Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde Riim
552
Strø Gudfrygtighedens Sæd !
I, som Aandens Pris istemte,
I den store Sandhed glemte,
At den Sæd, som Herren saaer,
Er Hans Ord, som skrevet staar
At med Ordet Aanden følger,
Alt som Vind med rørte Bølger;
Glemte, ei af os hernede
Klinte luges kan fra Hvede.
Saae I ei de klare Sprog,
Hvor de stod i Herrens Bog?
Vel I saae, hvor Sproget stod,
Men ei ret, hvor Klinten grode,
Prænte lod I Herrens Ord,
Men jert eget bedst I troede.
Herrens Værk I vilde virke,
Kaldte eder selv Hans Kirke,
Derfor, da I lagde Staven,
Kirken sank med jer i Graven.
Kiødet med sin Herlighed
Græs og Blommer lignes ved,
Visnet falder Blomsten af,
Isnet synker Kiød i Grav;
Herrens Ord i Evighed
Blomstrende kun bliver ved.
Ak! forblindede I trode,
Det var Sædens Skyld, at ei
Den paa Steen og Alfarvei
Og imellem Torne grode,
Meente, Hjertets Jord blev gold,
Fordi Kirken var saa kold,
Meente nok, Kaminen skulde
Raade Bod paa Hjertets Kulde,
Saa at i jert Drivehus
Blommer skiød af Sand og Grus.
Herrens Værk I vilde virke,
Drive Præsterne af Kirke ;
Meente, at naar hyrdefri
Faarene sig kunde sprede,
Uden Stav og uden Stie,
Skulde ret de vorde fede,
Meente, naar de aad kun tæt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
