Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riim
566
Tankefuld hun stander stille,
Læner sig til Kirkepille,
Sukker, grunder, mæler seent:
Hvidt er ikke altid reent,
Dømmer ei for tidlig Nogen,
Gud vil selv oplade Bogen, ’
Salomon er Fredrik kaldt ’
Lyset aabenbarer Alt.
Ei med Christjan kom tilbage
Glippings eller Menveds Dage,
Mellem Frænder saae Man vel
Biblen gjorde Rum og Skiel,
Fjerde Frederik jo var
Danmarks tredde Valdemar,
Derfor ei Christoffers Æt
Kom paa Thronen dette Sæt,
Riget kom ei fuldt i Band,
Blev forsat men ei adspredt;
Og Christoffer uden Land
Blev i Dannemark useet.
Riget blev dog, Gud skee Lov!
Ikke Greveran og Rov,
Ingen Geert jeg mindes kan,
Kun maaske en halv Johan.
Underlig sig Tiden vender,
Underlige er dens Spor,
Klarligen Man dem erkiender
Og i Kongers Kroneord.
Gud er al vor Trøst, vort Haab,
Saa ved Danmarks anden Daab
Talte Kristjan og Hans Søn,
Det var Kongesuk og Bøn.
Gudsfrygt størker Land og Rige,
Hørtes Fjerde Christjan sige,
Er det ei med andre Ord :
Vær dog klog, og lad dig drive
Til ved Herrens Frygt at blive,
Gudsfrygt er en Vinding stor.
Paa Guds Forsyn maajegstole,
Sagde Fjerde Christjans Søn,
Dannemark i Modgangs Skole
Læste paa sin Morgenbøn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
