Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riim
568
Paa den gamle fromme Kvinde,
Der kun siger, hvad hun saae, ’
Der kun haver den Attraa:
Herrens Raad og Verdens Fare
Klarligen at aabenbare.
Didriks Æt og har det Rygte,
At den Herren vilde frygte,
At, endog den stundom foer
Vild fra Herrens Vei i Nord,
Blev af den dog aldrig Munden
Paa Guds Ord og Saga bunden.
Frederik! det Eftermæle,
At du var af Didriks Æt
Skal dig ingen Tyv frastjæle,
Medens Saga taler ret;
Vennesæl og øm og mild
Var du selv, naar du foer vild,
Johan Cramer var din Præst,
Gottlieb Klopstok var din Giæst,
Fra hvis Harpe første Sang
Over disse Grave klang,
Ja hvis Harpe du gav Strænge,
Saa den mægted i sin Klang
Vidt at bære Skjaldens Sang,
Sangen, som skal mindes længe,
Sangen i de høie Toner
Om Guds Søn, om vor Forsoner,
Sangen, som dit Kongenavn,
Slynget i en Blomsterkrands
Bære skal i kiærlig Favn,
Hædre, til Man glemmer Hans,
Til hvis Pris den sig har føiet,’
I hvis Navn og du har bøiet,
Vidner Skjalden, dine Knæ.
Fredrik ! ak ! i Messiadens Favn
Sjelden skuer Man det Kongenavn,
Ræd Man flygter fra den Himmelglands,
Som udgaaer fra Jesu Straalekrands!
Messiaden er et Sidestykke
Til den Kirke, som du vilde bygge,
Ja dens Marmelstene lod du slinge
Til en Hald, hvori den Sang saa fim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
