Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riim
570
Dit Guddomsbarn, ja Billedet af Ham,
Som er Guds Ære, og som bar vor Skam?
Nei nei, end ingen Jordesang
Fra danske Tunger over Danmark klang,
Og det jeg veed, at uden Sang til Jorden ’
Ei med din Søn du stædes kan i Norden.
Vist skrøbelig du staar paa Gravens Rand,
Men skal du synke i dens mørke Giemme,
I Herrens Navn, saa hør mig, Fædrelandl’
Saa løfter jeg med Graad min Klagestemme
Sank dig om mig, ringe Christenskare!
Übegrædt Hun skal ei hedenfare.
Siig mig ! hvis er disse Kister smaa,
Som saa tæt i Rad paa Gulvet staa?
Christian! ak dit christne Kongenavn
Siger mig, at nu i Kjøbenhavn,
Alt som fordum udi Nidarosen,
Nordens Bække sammenfiød,
Knoppe sig fra Roden skiød,
Men det var for koldt for Rosen,
Og de krymped sig i Vugge,
Voved ei sig at oplukke
For den barske Nordenvind;
Herren saae de Spædes Jammer,
Flytted Vuggen sagte ind
I det lune Sovekammer,
Her de under Kirkebue
Dufte sødt, og hos vor Gud,
Hvor de sprang saa favert ud,
Skal engang vi dem beskue.
Ak! men det er tunge Dage,
Naar fra Verden Herren maa
Rosen alt i Svøbet tåge !
Skal en Lignelse saa flin
Nu igien paa Kisten smile,
Hviske: Danmark! jeg er din,
Her maa jeg afsjælet hvile;
Rose var jeg purpurrød,
Stod ved Hellig Korses Kilde,
Her jeg nu, for Verden død,
Maatte bleg mig selv afbilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
