Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde Riim
584
Tør vi til dit Løfte lytte,
At den reises skal i Nord,
At det Brudte Gud vil færde,
At Han Rankerne vil giærde
Til den Væg, hvor Solen luer,
Som kan modne søde Druer?
Ja, vi lytte, og i Haab
Løfte vi til Gud vort Raab :
Herre! lad din høie Torden
Rense men ei knuse Norden!
Vorm ! saa lød paa sorte Grus
Af det faldne Frue-Hus
Mærkelig din høie Røst:
Søn ! hold ud ! det er din Trøst,
Herren revse maa Enhver,
Hvem Han faderlig har kiær;
Som Man luttrer Sølv og Guld,
Renser det fra Steen og Muld; ’
Saa Jeg og din Treding vil
Rense, luttre i min Ild;
Da Jeg bøier mild Mit Øre,
Du skal raabe, Jeg vil høre,
Jeg vil raabe: du er min;
Du skal svare: jeg er din.
Peder Hersleb ! danske Trønd !
Gamle Jyllands norske Søn !
I din Æt og i din Færd
Nor og Dana lige nær,
Lignelse i Kiæmpestilling
Af den sammenvoxne Tvilling!
Alt i Aften eengang før
Venlig vi hinanden mødte
Ved undsagte Kirkedør
Og ved Fredriks Kirkestøtte,
Under Kors, paa Kirkegaard,
Ved Kong Fredriks Seng og Baar
Siig mig, kiære, gamle Ven !
Hvor vi mødes nu igien?
See!vimødes, hvor du staar,
Midt i den nyfigne Flok,
For den norske Marmorbloki
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
