Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riim
604
Kan sin Moder ei forgiætte,
Drager dybe Suk i Løn.
Glad han stirrer paa de Fjelde,
Thi hans Gud seer til dem ned,
Og hos Gud er altid Fred ;
Men han maa dog Taarerfælde
Fløtte taarefuld sin Stav
’>
Fra den favre Rosengrav.
Før den fløttes, end engang:
Præster! Skjalde! alle Mand!
Satte i det gamle Land
Til med Tale og med Sang
Syn for Aanden at fremføre,
Hjertet i sin Grund at røre ’
Og oplade Sjælens Øre !
Føler eders egen Nød,
Og fortryder, hvad I brød !
Da vor Moders Nød og Smerte
Dybt skal eder gaa til Hjerte,
I skal tale, hun skal høre,
Begges Bøn skal Herren røre;
O, maaskee da Ørnen skal
Stille staa med bredte Vinge,
End fremdeles, ei sig svinge’
Med de Nøgler høit paa Hald,
Bygge Rede end enstund
Her i Danmarks Bøgelund,
Og kun Vingerne udbrede ’
For om Korsets Tegn at frede,
For os Christenfolk tillige
Billedlig men sandt at sfge :
I skal staa som jeg herneden,
Færdige at flyve heden.
Eller skal det end saa være,
Klippen maa Capellet bære,
Er for Danmark Timen omme
Til at avle Fugl og Blomme;
Maa de stærke Elve bruse
Ned i Dal fra høie Fjeld,
Hvor fra gamle Kildevæld
Våndet høit mod Sky skal suse-
Maa af Klippen Kirken skiære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
