Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riim
39*
607
Knurred ei mod Guds Beram,
Foer i Yduns Fjederham
Over Fjeldene og saae
Frydfuld der Gapellet staae
Herligt i en Rosenhave,
Overklædt med Sagastave,
Hævende til Orgelklang
Harpeslag og Fuglesang.
Ja det Norge skal forståa,
At hvad Daneskjalden saae,
Fordum og fra Danmark fløi
Som et Frø til Norges Høi.
Ja, hvad Hedningskjalde sang,
Digtende om Ledas Sønner,
Over Nord med sanddru Klang
Fra uvordne Dage dønner:
Slag om Slag i Fryd og Smerte
Banker Nordens Tvillinghjerte.
Præster! Skjalde! o, saa tåger
Vare dog paa eders Kald !
Taler, som det Gud behager,
Høit med Røst og Tonefald !
Vaagner dog den gamle Kvinde,
Før hun kvæles, brænder inde
Eller i de øde Vange,
Uden Fryd og Fuglesange,
Vanke, vakle maa i Mørke,
Uden Haab og uden Størke,
Rave som sin egen Skygge
Til sin Grav ved Kjep og Krykke,
Til sin Grav, ja til sin Dommer,
Som det Glemte ihukommer,
Til sin Dommer, til sit Fængsel,
Evig Angest, Graad og Trængsel.
Seer I hist det høie Fjeld
Med de rige Sølveraarer!
Hellig Korses Kildevæld
Væder det med sine Taarer ;
Leder did den gamle Kvinde,
Sømmelig med Ord og Stav !
Der hun vist skal Hvile finde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
