Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
614
Kirken ei saa,
Den var kun reist til at staae.
Konge! den staaer, om al Jorderigs Helte
Gav sig forvovne med Muren i Kast,
Gjordet med Kraftens usynlige Belte
Stander den fast;
Men hvad sig ei til dens Mure vil støtte,
Synker i Gruus;
Kløgten og Vælden ei nytte
Kongernes Throner og Huus.
Fredrik ! Din Throne i Kirken er bygt,
Op til dens Mure den hvilede trygt,
Stammen dens Kilde alene
Skylder de herlige Grene,
Og i dens Gaard
Blomsterne vente paa Vaar.
Stormene suse, og Bølgerne skumme,
Vaandefuld sidder vor Moder i Nord ;
Vee os, ifald hendes Læber forstumme!
Hun da bortfoer.
Kirken er Moder, hun har os opammet
Ømt i sit Bur,
Fra hendes Lunde er Spiret udstammet,
Værn har Marken kun i hendes Mur,
Kronen ved hende kun Glands;
Blomsten, o Drot! til Din Krands
Voxer kun i hendes Have,
Voxer paa Fædrenes Grave;
I hendes Væld
Der er kun Kræfter og Held.
Murene skride, og Haven nedtrædes,
Troløse Vogtere sov og nedbrød,
Ukrudtet trives, og Blomsten nedtrædes,
Det er vor Nød.
Elskede Konge ! med Spiret Du frede
Hellige Vang;
Liflige Blommer Dig bære dens Bede,
Træerne bære Dig Sang !
Muren sig selv skal udvide paa Stand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
