Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
619
Om min Røst og farer hen
Som de hedenfarne Vover,
Dog et Feidebrev jeg maa
Sende dig i bundne Stave,
For som Løgner ei at staa,
Thi og jeg fik Digtergave.
Hører mig, saa faa, saa mange,
Som annamme mine Sange,
Jeg om Skjaldskab høit vil tale,
Sendt fra høie Kirkesvale.
Skjalde, Skjalde! ihukommer
Eders høie Kald og Kaar!
Herren i Sin Urtegaard
Satte Eder mellem Blommer
For at see med klaret Øie
I dem Glandsen fra det Høie,
For at see, hvor de sig ordne
Til et Gaadenavn, til Hans,
Ved Hvis Bliv de ere vordne,
Til en hellig Straalekrands
For Guds Væsens rette Billed,
Udi Hvem med Guddomsglands,
Synlig for den skabde Sands,
Klarlig Han Sig Selv fremstilled,
Til en Krands, der kan omslynge
Alle, som til Ham sig klynge,
Alle, som i Ham vil fmde
Livets Grund og Livets Tinde.
Verdens Skjalde! blues, bæver!
Seer det Billed, hvor Han svæver
Over Tiden som en Soel,
Hvor fra Lysets Kongestol
Straalende Hans Septer blinker,
Løftes, bøies, truer, vinker!
Sees om Hans Fjenders Tinde
Da en Krands sig fræk at vinde,
Som I bandt i Verdens Sommer,
Bandt af Herrens stjaalne Blommer,
Flux ved Septrets Lyn den blegner,
Ned fra Issen brat den segner,
Kastes saa, med Løgn til Navn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
