Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde Saga
Giennem Sprinkelværkets Rifter,
Skrifter. 11. COI 40
Grundtvigs udv 621
Og i Stilkens rene Saft
Der er Blommens Duft og Kraft.
.-f:
Ja, hvor klart end Øiet funkler,
Verdens Taage dog fordunkler,
Valmublad og Brændenelde
Smitte, sløve og vanhelde ;
Men, naar Krandsene sig vinde
Villige om Helgentinde,
See ! da med sit Straalespir
Rører Solen faldne Blade,
Fro de sig i Lyset bade ;
Som Smaragd og som Saphir
Lysne de, mens Neiden blegner,
Kneise, medens Valmu segner.
Taagen da maa Størken miste,
Støvets Baand maa skiørnes, briste,
Himmelgrøden atter kommer
I de favre, brudte Blommer;
Venlige de voxe sammen,
Ja indgro med hellig Gammen
I den store Blomsterkrands,
Som, naar Tiderne udrinde,
Med saa mild en Sølverglands
Skinne skal om Brudens Tinde,
Duftende sig yndig slynge
Om den ganske Helgenklynge,
Evig sig i Ham forgylde,
Op til Hvem Den skulde groe,
Udi Hvem al Guddomsfylde
Legemlig skal evig boe.
Ja, det er vort blide Kaar:
Her, som i en tidlig Vaar,
Krandsen vi os kan indbilde,
Vi med Synets indre Sands
See os selv i Livets Kilde
Klarede i Himmelglands.
Haven, Gud os gav herneden,
Grændser op til Herrens Eden,
Aandelig det til os vifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
