Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
40*
623
Ak! jeg er en syndig Mand!
Hvem, o hvem har ret Forstand
Paa Vildfarelse herneden,
Og paa Blommer i Guds Eden !
Havets Sand og mine Fald,
Ei paa dennem veed jeg Tal,
Det kun veed jeg, i den Stund,
Der jeg saae de Blommer klare
Sig ved Kilden aabenbare,
Sukked jeg af Hiertens Grund
Til den Herre, som kan ene
Syn og Sands og Alt forlene,
At de til Hans Pris sig slynge
Maatte i hinandens Favn,
At de tæt sig maatte klynge
Alle om Hans store Navn;
Det jeg veed, at mens jeg plukked,
Mens jeg bandt, saa tit jeg sukked.
Naar sig Synerne forvirred,
j
Og naar Tankerne blev vilde ;
Det jeg veed, at vist jeg stirred
Paa den klare Livets Kilde,
Mod den klare Livets Soel,
Mod den lyse Kongestol;
Det jeg veed, kun San dh ed vilde
Jeg i Hjerterne indbilde;
Det jeg veed, at om jeg vidste,
Hvilken Blomst jeg Løgnen gav,
Flux da skulde Krandsen briste
For min egen Sagastav.
Derfor Stave! jeg jer begge
Overkors tør dristig lægge,
Overkors i Krandsens Favn,
Som jeg bandt i Jesu Navn.
I Hans Navn jeg knæler da,
Synger mit Halleluja!
Priser Ham, som lod det lyne,
Lysne, for min vakte Sands,
Priser Ham, som lod sin Glands
For mig Støvets Søn tilsyne,
Priser Ham, hvis Miskundhed
Sig fornyed hver en Morgen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
