Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde Saga
625
Naar forvoven at forstaae
Dine Ord jeg mig tilegned!
Glem min Brøde, dølg min Feil !
Blank det dunkle Tonespeil !
Rør med Spiret fra det Høie
Naadefuld det fromme Øie,
Saa det skuer Blomst og Billed,
Som mig D u dem forestilled,
Saa det fromme Hjerte maa
I min Sang kun Dig forståa.
Hæng nu Speil paa Kirkesvalen !
Hæng nu Krands i Riddersalen!
Aabenbar i Jesu Navn,
Hvad dig lagdes udi Favn!
Lad din Duft i Kirkehaven
Vifte over Rosengraven !
Størk og trøst og glæd de Fromme!
Kundgiør Verden Herrens Domme!
Jeg maa vandre, jeg maa ile,
Har i Verden ingen Hvile,
Jeg maa færdes, jeg maa stride,
Medens Timerne henskride;
Men naar Timen er udrunden,
Give Gud, i Afskedsstunden
Jeg i Aanden dig maa skue,
Luttret under Stiernebue,
Voxet i den store Krands,
Glødet i den rene Glands,
Blinke, vinke og omvinde
I Guds Helgenflok min Tinde!
Tie, o Harpe ! standser Strænge !
Hvorfor dirre I saalænge?
O, jeg veed det, I fornemme,
Hvad jeg føler dybt i Bryst,
Naar I klinge saa med Lyst,
Er det, som vi alt var hjemme,
Hjemme der, hvor de, vi love,
Under Herrens Alter sove,
Hjemme der, hvor Glæden bygger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
