Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
628
for dem, og Asamanden Odin kom til Fyen, til Odinsø, at Sø
lund blev adskildt fra Sverrig og eiedes af Gefion, og hun giftede
sig med Skjold, som var Odins Søn, efter ham ere Dannemarks
Konger kaldte Skjoldunger siden, og han skal have sat Boe paa
Leiregaard*).
Der gik i gamle Dage et Vandløb inde fra Landet og ud til
Isefjord, det skal være der, som Stæden nu kaldes Kornerup
Aa, og derpaa kunde Smaaskibe seile ind til Leiregaard der
hvor Kongerne boede, og det fornemste Offersted var, saalænge
de Danske holdt ved Afgudsdyrkelse ; men det Vandløb er nu
heel udtørret, og vel maa det, for al sin Leiligheds Skyld, agtes
som et Billede af Asabækken, der engang dog nogenlunde kun
de bære det aandelige Skib til Godehavne, men fordærvedes
saa under Tidens Løb, at hver som stævnede ad den, forliste
visselig.
Det var end i Hedenold, da sad der paa Leiregaard en Konge
som hed Roe, og det er sagt om ham, at Kildevangen, der hvor
Isefjorden endes, forlystede ham, og han lagde Grundvold til
den By, som efter ham blev kaldet Roes Kilde**) Det er ble
vet til en mærkværdig Bye og en navnkundig Stad i de nørre
Lande thi der Herrens Time kom, at de skulde nyde Godt af
de hellige Propheters Syn om Galilæasßæk,som skulde komme
til Havet og bringe Liv og Lægedom til det, som deri vrimlede
og om Ørken, der skulde arve Sarons Prydelse og blomstre
som en Rose***); see da blev Roskilde Dannemarks Hovedstad
i alle Maader. Underligt er det derfor ikke heller, at der var en
Tid, da man udledte Byens Navn af Rose, thi der spirede Nor
dens Chnstne Tornerose, derfra udgik dens Duft over Nørre
lande, ja, det ypperste Væld udi Vangen hedder endnu den Dag
i Dag: Hellig Korses Kilde, og giver dermed Stædens Leilighed
tilkiende Saalunde skiuler det Aandelige sig i de legemlige
Ting, og begge sammenbindes i Ordet, som deres Midler men
at opdage dette Frændskab og lade det tilsyne, det er Skiald
skabs besynderlige Idræt. Ligger da nu det udtørrede Vandløb
ind til Leiregaard for os som et Billede paa Asalæren, da maa
det sagtens rinde os ihu, at Fjorden, som end bred bølger sig
til Roskilde Bye, her passelig betegner Christendom, ogsaa for
den Sags Skyld, at Ingen veed, hvorledes Asatroen kom ind i
*) Heimkringle Fol. 9.
**) Vedels Saxo 30,
***) Ezech. 47. Esa. 35.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
