Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
640
klinten, at de med den skulde afridse Dannemarks Lignelse,
men det var, som det ahnede ham, at de vilde opmale Kridtet
kun paa Legender og Aarstal og Navne, og det var derfor hans
Hjertes Attraa, at fmde en Haand, som end i hans levende Live,
og stundom ledsaget af hans, vilde røre den Pen paa sømmelig
Viis. Det timedes ham, og medens Svend Aagesen forstandelig
grublede paa, hvorlunde man ved at vrage imellem de overant
vordede Lignelser kunde sammenføie een med skarpe Omrids,
da sad Saxo og tænkte kun paa, ei at forgjette, hvad han havde
seet paa Steen og Pergament eller hørt af letnemme Folk, thi
det syndes ham vist, at hvad som var overantvordet, det hørde
og til det Forbigangnes Lignelse, om ikke som skeet, saa dog
som troet og fortalt. Dernæst var det hans Bekymring at skrive
saa om de gamle Dage, at Dannemarks Ære af sit Folks Be
drifter ei skulde skiæmmes af dets Krønike, men heller øges,
naar det ved hans Bog blev kundbart iblandt lærde Mænd, at
ikke blot Guds Ord, men og Latinen havde Kunder her. Kun
det behøvedes endnu til at giøre Lignelsen af Krønikens Be
skrivelse ved Skattes Nedgravning fuldelig sandfærdig, thi
havde man ei reent fortvivlet om, at menig Mand vilde ihu
komme Fædrene, da havde Saxo visselig ei meer end Snorro
kaaret Roms Tungemaal til at tale med om danske Handler.
Vist er det sørgeligt i alle Maader, at Danmark skulde faae en
saadan Krønike, thi det er ikke dermed nok, at vi tit maa fare
vild endog om de Stæder og Byer, som dog skulde findes her
hjemme, men vi maa mangengang og fare vild om vore gamle
Fædres Handler og Tale og Kvad, da meget maatte underlig
dreies og tit forvendes, inden det pyntelig kunde udtrykkes i
det Tungemaal, som vidste kun lidt af Saadant at sige. Allige
vel er det en kostelig Bog, thi enddog baade Snorro Sturlesen
og andre Islændinge havde ladet mangt et Ord falde om danske
Handler, og det udi Bøger, som overgaae Saxos vidt i hjertelig
Sødhed og høi Enfoldighed, saa haver dog Ingen ret taget sig
for at beskrive de Danskes Levnet i Synderlighed, og det, de
formelde, have de ikke saa sjelden med halve Øren fornummet,
eller og seet paa Skråa, thi baade er det de Klippebørns Viis,
og det meget Bulder imellem de Nordens Sødskendebørn støve
de og til at blænde, og maatte sagtens imellem døve Sandheds
sagte Mæle. Ingenlunde er det at fortie, at Knytlinge Saga, som
taler om Knud og hansÆtmænd, taler ret, som en Broder mon
sømme, og at Saxo taler imellem langt mere uskikkelig om
Nordmænd, end Snorro om Danske, og ophøier mangengang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
