Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
642
thi var det Syn og kun en menneskelig Lignelse, saa forkyndtes
dog derved, hvor saare de levende Guds Børn maatte grue for
den Ondskab, som gik nu i Svang, og de tunge Domme der
sankedes som Tordenskyer over Landet. Grueligt er det os til
visse, at Abel lod sin Broder Erik sænke udi Slien, og kunde
rød af Broderblod, dog komme op paa Danmarks Kongestol’
og sidde uanfægtet, indtil Gud lod Frisens Øxe fælde ham Den
Brodermorders Æt blev vel ei paa Tronen, men sørgeligt nok
er det alle Dage at see paa hans Broders, Christoffers. Om ham
er det sagt, at han blev forgivet i viet Brød af en Biskop *), men
om hans Søn Erik Glipping er det vist, at hans Tjenere svore
sig sammen og myrdede ham, hvad aldrig var hørt tilforn i
Dannemarks Rige, end ikke mens Hedninge færdedes der o«
det blev hans Ettermæle, at slig en Afgang var ikke saa ’ild?
forskyldt med Overvold mod Kirke og Kvinder og fattige Folk
Under hans Søn, Erik Menved, see vi Levningen af Fædres
Kraft fortæres, og maa derved glædes, aldenstund den bærer
ikkun Avmdskjold imod Guds Kirke og mod Dannemark Det
var Menved og hans Broder, som ginge ind i Lundechor og brø
de op de Kister med Kirkens Klenodier udi, baade Breve og
Guld ; Guidet og Sølvet ranede de, og af Kirkens Brevskaber gjor
de de Baal for Alteret i høie Chor, fangede saa Erkebisp Jens
Gran og Jakob Provst, omgikkes spottelig med dem, og murede
dem siden ind i mørke Vraaer at forsmægte der**). Det maa
nu saa være, at Bisp og Provst havde sagtens intet Godt for
skyldt af Kongen og hans Broder, men vist er det, at ikkun i
ugudelige Dage handles saa med Kirke og Prælat, og det er
kun end ydermere Vidnesbyrd om Dagenes Elendighed, naar
Man det maa bekiende, at selv fra Klerkene er Gudsfrygt veget
bort. I alle Maader er Jens Gran den Mand, som Man skal vel
betragte, thi han var udentvivl den sidste navnkundige Mand
af de H viders Stamme, og at den havde fordum baaret prise
hge Frugter, maatte Man vel giætte alt ved at see, hvad Kløgt
og Størke der var end i ham, enddog de brugdes ikke paa den
bedste Maade, men det giøres ei behov at giætte heri, alden
stund Krøniken udtrykkeligen vidner, at det var de H viders
adelige Stamme, som, dybt rodfæstet udi Kildevangen, bredte
sine Grene ud over al Danmark, gav Rosen Ly, og Kongestolen
) Tvivler Man og, om den Ting er skeet, det er vist alligevel, at den er
os fortalt og troet i de gamle Dage, saa Man troede en Bisp derti 1 os det
er nok til Vidnesbyrd om, hvilke Dage der var dengang oppe. ’
**) En historisk Beskrivelse om Hr. Jens Gran Arilds Krønike D. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
