Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
651
Borgermands Søn fra Ribe, men nu blev Bispestolen flyt til
Kiøbenhavn, den Absalons Bye, som alt Christoffer af Baiern
havde byttet sig til af Roskilde Bisp og sat Kongestolen der, og
det maa vel synes, at Roskilde Bye havde nu forloret sin Her
lighed, men det sad dog underlig fast i Sindet hos Konge og
Bisp, at den var Christendommens Hovedstad i Danmark, thi
naar Sjællands Bisp skulde sankes med sine Klerke ved St.
Hans og Dionysie Tider, da flokkedes Landsens Provster til
ham der, og naar Kongerne døde, da udførdes deres Lig til at
jordes ved Isefjord hos Harald og Svend og Margrethe og Chri
stian den Første. Det skulde nu saa være, sagtens for flere Tings
Skyld, end vi kan forstaae, men det kan vi see, at vare de Kon
geliig, som man skulde tænkt, hensatte med Bispernes i Frue
Huus, da havde de nu været brændte med dem, og at det ei saa
maatte være, det er et ønskeligt Varsel for Diderik den Lyksa
liges Herrestamme, saa den skal vist blomstre i Norden, om og
Kirkens Skikkelse omskiftes, saalænge Roser end groe ved Hel
lig Korses Kilde, hvilken og i den Stammes Dage fik det Til
navn, at den kaldes Kongekilden. Saaledes maatte da Tiden
ei fornægte, at Roskild var Rosenkildens Hjem i Danmark, og
Axelhuus en Udflyttergaard fra den Kirkebye, saa at enddog
den Gaard blev med Tiden selv til en By og fik sig en Kirke, ja
blev som Kirkeskibets Havn i Vinterstid, saa ginge dog de yp
perste Indbyggere til Høimesse i den Adelbye og stædtes der
til Jorde, og intet ret Mærkeligt er skeet i Kongens Gaard eller
og paa Daners Mark, hvorom man ei kan mindes i den Kilde
kirke. Det er og ei Kong Christians Kiste ene, som minder der
om Løsningen af Guds Ords Tungebaand, thi Støvet af Niels
Hemming glemmes og derudi og haver der paa tyende Maader
hjemme, thi enddog han var af Fødsel en Lollik, optugtedes
han dog til boglig Konst i Roskilde Skole. Der optugtedes vel
ogsaa de to giæve Mænd af de Litlers adelige Stamme, Mathis
og Peder, som vare med de første, der prækede Guds rene Ord
paa nye med Mund og Pen, men allenfalds er Navnet, som de
toge sig, Rosefontan, et gyldigt Vidne om, at de hørde Roskilde
til*). Nu et Ord om Niels Hemming at tale, da var han i 36 Aar
Læsemester ved den Høiskole i Kjøbenhavn, ingen Mand har
da været med at optugte saamange af de Bispe og Præste, som
*) Det er Peder Syv, som fortæller, at Peder Laale, der først sankede
danske Ordsprog i en Bog, ligger begraven under Skolen i Roskild. Peder Litle
iorkyndte alt 1520 Evangelium og var enstund landflygtig med Christian den
Anden. Vorms Lexicon D. 2. S. 161—62.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
