Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
662
baade Svogre og Brødre rundt i Rigens Borge ; det er aabenbart
at Danmarks Adel, som i det femtende Aarhundrede var dybt
fordærvet, bedredes kun i det sextende ved Herrens Ord en li
den Stund til at opreise sig den prude Bautasteen ved Svarteraa
og raade Spiret nogenlunde sømmelig i Fjerde Christians unge
Aar; thi der Niels Kaas, den fromme, lærde og forstandige var
død, da var det moxen og forbi med Danmarks Adel som en
Hjørnesteen i Rigens Raadhus og Landsens Taarn og Kongens
Borg; alt dengang sad Hr. Arild Hvitfeld paa Hans Naades Slot
Dragsholm, som ei for Intet kaldtes siden Adlersborg og ned
grov som en aarvaagen Cantsler de gamle Brevskaber og andre
Pergamenter, som han fandt i Rigens Skrin, forseiglede af Rid
dere og Væbnere i fordum Tid, og man kan sige, at ligesom det
var en Adelsskik fra Arildstid, at jorde Slægtens Seigl med
Adelsmanden, naar han døde sønneløs, saa jordede den sønne
løse Arild paa sit Cantslerembeds Vegne Adelsseiglet udi Adel
graven, og forgjæves søgde Holger Danske at opgrave det igjen
han hængde over Graven kun sin Rosenkrands til den Hensov
nes Ære*). Skam faae den, som vil nedrive Krandsen, thi for
uden al den Tjeneste, den brave Ridder gjorde i Marken og ved
Rigens Bestilling, da er det og ham, vi have at takke for Saxos
og for Vedels Bog, og havde vi ei Arilds, da skulde vi nu ei føre
lang og sandfærdig Tidende om de Dage mellem disse Tven
de •). Det maa heller Ingen nægte, at mangt et enkelt Blad
har føiet sig til Krandsen under Tidens Løb, kun det er Tingen
at aldng siden var den gamle Adel som en Stamme Rigens
Prydelse og Piller, og i Corfits Ulfeld kom dens Vilkaar og dens
Undergang i en Lignelse tilsyne.
Ei er her nu vidt og bredt at tale om Kong Christians Bedrif
ter, men kun det at melde, at fra den Time, han uddrog af Lan
det at stride mod Guds Kirkes Fjender, syndes det, som Lykken
var bortvegen, ja fra den samme Stund begyndte der at falde
hvor fint og fyndig han forstod at føie sine Ord, og love Cantsleren som hel’
er vi de vel forvare Rigens Breve, end vinde Pris ved at ammens u™e en
lystelig Krønike, som paa den Tid kunde aldrig blevet, hvac deTnu kan vor
de, men og kun vorde ved Hr. Arilds Hjelp , maa aen nu kan vor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
