Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
670
i Dag, og han var ei blot optugtet udi Bispens Gaard, men blev
og af ham Kong Frederik anbefalet, der Kongen var engang til
Giæst hos Bispen. Nu maatte man vel spørge, hvad Ære Bor
gerstanden haver af sin Idræt, og den maa synes liden, alden
stund at de mest navnkundige Bedrifter til Søes og Lands vir
kedes endda ved Adelsmænd, og ei engang en liflig Krønike om
sin Tid og sine Konger har den kunnet sammensætte, og Mo
dersmaalet lod den blive til Foragt, og holdt det for sin Ære at
ombytte eller og forvanske det med fremmed Gods, ja den for
lorede det ypperste Klenodie, som Folk kan eie: Christendom.
Vist skal da Borgeren ei brøste sig mod Adelsmanden, ei heller
bramme af sin Færd, men derfor maa det ei forgjættes, at den
ei havde ringe Deel i de første Lutherdages Hæder, ja fødte den
i Herrens Frygt, og at dens synlige Regieringstid indfaldt i
Dage, som vare onde overalt, og dog ingensteds saa lidet, som
iTvillingriget; derhos maa det og betænkes, at senere kundgiør
sig hos Borgeren den høie Kiærlighed til Fædrenes Bedrifter og
Følelsen af Eenhed med det Hele, end hos Adelsmanden, hvis
Stamtræ bar Bedrifterne som sine Blomster, som i det ganske
Land saae sin og sine Ahners Odel; først, naar engang paa ny
Kraft og Kiærlighed gienfødes udi Hjerterne formedelst Troen,
da vil det vel, ei i mange, men i blanke Dage, aabenbares, hvad
den danske Borger er, og mægter at frembringe, thi nu har og
saa han sit arvede Navn og sin Stamtavle, et sikkert Kiende
tegn paa den levendegjorde Bevidsthed af den Følelse, der knyt
ter det Forbigangne og det Tilkommende til det Nærværende;
og den christnede Borger vil paa sit Stamtræ lede mest efter
aandelige Frugter, Gudsfrygt og boglig Konst, uden derfor at
være enten raadvild eller feig.
Ei er det lysteligt men lærerigt at betragte vel de tyende sven
ske Feider, som Dannemark begyndte unødvendig under Chri
stian den Femte og Frederik den Fjerde ; de førdes begge i den
Mening, at Skaane og det øvrige Forlorne skulde atter vindes,
og Vindingen var efter Sverrigs Vilkaar rimelig, og naaedes dog
ingenlunde, og dog maa denne Skuffelse af Haabet kaldes Dan
marks store Vinding. Naar man seer de svenske Snekker med
deres Admiraler flye paa Bølgen eller og i Luften for Niels Juul,
seer ham fra Kiøgebugt forfølge Vraget af den stolte Flaade ind
til Malmøes Havn, og hardtad Hælvden af den stævne under
Dannebraag til Kiøbenhavn, naar man seer Christian i Lund,
og Svenskens Landhær flygtende ved Fehrbellin, da maatte
man vel tænke, Haabet kunde aldrig glippe, men det glippede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
