Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
675
bede om at holde Stand, men dog saaes der den mærkelige
Ting, at en Flok Jyder stod, der al Mangfoldigheden flydde,
og vilde heller sønderhugges, end giøre mod Kong Fredriks
Bøn, og det var et lyksaligt Varsel i dette tunge Slag, som var
det sidste store, hvilket Danske holdt ; og det var end et saa
dant, at Steenbok fangedes midt i sit Løb, og maatte døe i
Fængsel, fordi han, mildelig behandlet, glemde brat sin Eed,
men ikke sine Rænker*).
De Stader ere desværre mange, fra hvilke man grandgivehg
kan see, hvorledes Hjertet lunknedes i Herrens Frygt, og Tan
kerne forvildedes i Verden, og det kan man forud vide, at un
der Kronen og i Kongens Gaard maa det og give sig tilkiende,
enddog det maa bekiendes, at der i dette Stykke, som derfor
just i Alt, er vidt Forskiel mellem Dannerkongens Gaard og
hvorsomhelst man ellers gange vil til Hove. Hardtad til i Mid
ten af det sidst forløbne, ulyksalige Aarhundrede, da Gud for
glemdes næsten overalt, hvor Han ei blev fornægtet og bespot
tet bekiendte Danmarks Konger med deres Valgsprog, at Gud
var deres Gud, og viste, det var meer end Læbers Ord, ved at
forfremme Herrens Ord og holde det i Ære, men kiendelig er
Tidernes Omskiftelse alligevel i Alt, og mest i deres Adfærd
mod de Præster, som talde høit mod Synderne(s) i Kongens
Gaard**) Der Mester Ole talde skarpe Ord, da sagde Christian:
Vor Præst skal I nu være. Der Hofpræ sten Hr. Mads Foss
havde prædiket i samme Tone, lod Frederik den Tredie ham
tale til ved Cantsleren, som den der blandede sig i Statens Sa
ger og tracterde Personalia, men der Mads Foss, ei som hans
Navn mon lyde, men i frimodig Underdanighed, gav Kongen at
betænke hans store Ansvar som Ordets Mund og Tunge, den
Forskiel og, som er imellem Statssager og Statens Synder, Per
sonalia og Particularia, lod Kongen det beroe dermed***). Der
Siællands Bisp Hans Bagger prækede frimodig paa en Bededag
for Christian den Femte over Davids anden Psalme, da afsatte
*) Dermed være det ingenlunde sagt, at det var Ret af Erlund saa svige
fald at tilliste sig hans Brevskaber, men dertil var det nu kommet at man
meende, at alle Kneb mod Fjender var tilladte. Mailing S. 255 265. 299-307.
**) Christian den Tredies Valgsprog var: Mein Trost ist Gott allem und
anders kein, Frederik den Andens: Meine Hoffnnng zu Gott allein men under-
lig staar for det Meste her: Trev ist Vildpret; Fjerde Chr st aus: flrmal
Pietas Tredie Frederiks: Dominus providebit, Femte Christian*: Pietate et lu-
stmaVerde Frederiks: Douunus mihi Adjutor; Sjette Chnstians: Deo et po-
pulo,’og Femte Frederiks: Prudentia et Constantia.
**’*) Zverg. S. 649—52.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
