Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RoskildeSaga
687
Endnu som da, jeg veed det ei saa grandt,
Hvor du min Ven i Paasketid skal finde,
Men beed den Haand, ved hvilken du ham fandt
Den første Gang, end hjelpe dennesinde !
Om Christjanstad ham ikke huser end,
Saa glem dog Ærendet ei over Sorgen !
Nei, flyv i Hast til Idavøllur hen
At ønske ham en hellig Paaskemorgen !
Naar da du kommer til den Kammerdør,
Da sidder han forvist i dybe Tanker,
Maaskee i meer urolige end før,
Og hører ei, naar Nebbet sagte banker :
Men tab ei Modet, bliv ei heller vred !
Nei, stiil din Kaas kun til den klare Rude
Og slåa med Vingerne, und ham ei Fred,
Før han det seer, der er en Fugl derude !
Der Eigil smeddede sit Hovedguld,
En Fugl i Værket vilde ham forstyrre,
Men troer min Ven, du est af samme Kuld,
Da syng saa smaat: jeg heder Olav Kyrre*),
Og alle Mærker maatte slaae mig feil,
Om ei, ved Lyden af de vakkre Navne,
Han flux for dig oplod sit Rudespeil,
Og tog sig Tid til venlig dig at favne.
Siig saa : Guds Fred ! og sæt dig paa en Bog,
Den helligste i Kammeret, du finder,
Og hils saa smukt fra gamle Dannebrog,
Fra Oltids og fra Nutids blaa Kiærminder,
Fra Halvdan Svarte, Håkon Adelsteen,
At du har sjunget under deres Kroner,
Og eftersjunget over deres Been
De gamle Svaners vaandefulde Toner !
Naar da han lytter, lille Fugl ! til dig,
Hvis Kiæmpeviser var ei ham for gamle,
Da syng saa sagte: det var ogsaa mig,
Der hos dig sad alt paa de lave Skamle,
*) Den Stille
44*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
