Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Afgaderie
697
gang skrev jeg et Par Ord om Sangene i Edda (Minerva Septbr.
1806) og Afhandlingen om Religion og Liturgi (Theolog. Maa
nedsk. Febr. 1807, indsendt i Octbr. 1806), og at denne Afhand
!ing, trods de høitravende Ord og Talemaader, som vanhælde
den, ei tillod Tvivl om ærlig christen Tro, skulde jeg mene, da
den er en Krigserklæring mod Bibels og Christendoms Fiender.
At jeg, formedelst Mangel paa inderlig Kiærlighed til Gud og
Næsten og Attraa efter forfængelig Ære, i hele 4 Aar nølede
med ret at begynde den forkyndte Krig og ansaae det, med saa
mange Christne, for en lovlig poetisk Frihed at tale om Afguder,
som om de vare Noget, ansaae det med dem for rigtigt at sysle
med Bøger og aandelige Ting uden strængt Hensyn paa Bogen
og Christendommen, det er, desværre, sandt, men at jeg aldrig
tog min Krigserklæring tilbage eller dulgte min Christendom,
det er ogsaa sandt, ja alle mine Arbeider af nogen Vidde be
kiende udtrykkelig bibelsk Christendom som min Religion,
skiøndt de stræbe at læmpe sig lidt efter Tidens Tolerance. Saa
ledes bekiendte jeg mig i Afhandlingen om Videnskabelighed
(Minerva Marts 1807) for Christen og i de fleste Dele luthersk
Christen, saaledes erklærede jeg, i mine mest sværmeriske Ar
beider: Om Asalæren (Minerva Mai 1807) og Nordens Mytho
logie, Christendom for den rene, aabenbarede Sandhed og lov
priste kun Asalæren som det Sandeste, Mennesker have digtet,
for det Sandeste, Man kunde have udenfor Palæstina, før Chri
stus kom til Jorden; saaledes vidner Optrinene af Kjæmpelivets
Undergang utvetydig om christen Tro hos ham, som fremstilte
dem, og endelig’ fornyede jeg i min Dimispræken (1810) den
Krigserklæring, i hvis Aand jeg strider, og med Guds Hjelp
skal stride, saalænge til Han byder mig at nedlægge Vaaben,
for at indgaae i den Hvile, hvorefter Hjertet længes, og ved hvis
Billede det størkes og vederkvæges paa Valen.
Denne ligefremme Henvisning til min offenlige Skrift me
ner jeg er det gyldigste Bevis for, at jeg aldrig har været en saa
dan Afgudspræst, som man nu finder Behag i at indbilde Folk,
at jeg aldrig har troet paa Indbildningskraftens tomme Afguds
billeder, aldrig i panteistisk Raserie bøiet mig for Odin og Au
kathor, skiøndt der hist og her, som i Maskeradeballet (1808), i
det om Asalæren, i Indledningen til Nordens Mythologi, i Ver
set om Gunderslev Skov og flere Steder, ere Udtryk, som jeg
hader og afskyer, og som ene kan for Mennesker undskyldes
ved Almindeligheden af den Mening, at Man i digteriske Arbei
der gierne kunde sige, hvad Man ikke mente, naar det kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
