Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Fædrenelandet
707
Lad løbe Aar, lad skifte Herrestamme !
Den rette Herre blev jo dog den Samme,
For Ham Aartusindet er som en Dag.
Ja, Sagas Runer kiæk han lagde sammen,
Eet Punktum kun han lod i Midten staa,
Thi der stod Han, som er det sande Amen,
Hvis Ligsteen selv et Punktum synes maa,
Thi Død med den omstyrtedes tillige,
Der Han opstod, da endtes Satans Rige,
Ikkun med Ham kom Nyt til Jorderig.
Han saae, og lydt forkyndte han med Gammen,
Hvad Han med Andagt skuede i Løn :
At Sagas Runer selv sig føie sammen
Alt til en Sang om den Eenbaarne Søn,
Om Ordet, som i Kiød blev aabenbaret,
Om Sønnen, som i Tiden blev forklaret
Af Ham, i Hvem Han var fra Evighed.
Ja, Dannemark! saa klart ei rundt paa Jorden
Er Christendom i Tiderne udlagt,
Saa klart det skuedes ikkun i Norden,
At Krønike med Bibel er i Pagt,
Det Syn var gjemt alt til en christen Gothe,
Det Syn var gjemt til Gothen Tyge Rothe,
Det Syn var gjemt, o Fædreland, til dig!
Ja derfor lød din Rothes høie Tale,
Den skulde varsle, og den skulde frie,
Men døv Man var i Hytter og i Sale,
Og buldrede, til Røsten var forbi ;
End leve Børnene af Herrens Tyge,
Og alt vi visne af den onde Syge,
Som han forkyndte, ak, og meente fjern.
Saa grant han saae i Tiden Christus virke,
Saa klart han skued Troens Herlighed,
Saa grant og vist han under faldne Kirke
Saae Staten synke udi Støvet ned,
At ei han troede sit eget Øie,
Naar det ham viste Tidens onde Møie
For Tro og Kirke at nedrive fræk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
