Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77/ Fædrenelandet
709
O, give Gud, mit Runekors det lille
Sig snart maa skjule i den reiste Pille,
Mit Kvad sig tabe i det Psalmechor !
O, Fædreland! saavidt jeg seer paa Jorden,
Hvor Stormen farer over vilde Strand,
Ei seer jeg Landet, der, saavist som Norden,
Kan løses end af store Kirkeband ;
Men mærk derpaa: det er den sidste Time,
Vil dine Klokker ei om Julen kime,
De snart maa ringe for dit raadne Lig.
Endnu engang den Guders Gud i Naade
Dig standset har paa Dødens brede Vei,
Saa løser Ordet mig din Trængsels Gaade,
Og Sandheds Ord det svigter, lyver ei;
O, stamp dog ei mod Braadden som en Daare,
O, knur dog ei, men knæl med Angers Taare
For Ham, som tugter, hvem han haver kiær!
Og nu, far vel! Guds høie Fred bevare
Din Konning bold, din gamle Kongeslægt !
Ja trindt dig leire sig Hans Engleskare,
Og tryg du hvile i Hans Varetægt!
Det skeer, naar kun du giver Ham Hans Ære,
Da vil igjen din faste Borg Han være,
Og du skal vorde Hans Jerusalem.
Da skal din Skov, o Dannemark! opfyldes
Af Psalmeklang, som Herrens Kirketoft,
Da skal dit Fjeld, o Norrige, forgyldes
Til Kirkepille under Høieloft;
Lad fnyse Hedninge og Drotter true !
Naar Gud er med os, vi for Kiød ei grue,
Og ingen Karl skal rokke Fredriks Steen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
