Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Fædrenelandet
711
blinde selv der, hvor de for timelig Gavn maatte ønske at høre
og see. Derfor ville vi til Verdens Ende see vantro Folkefærd,
som vantro Mænd, dandse i Kreds om Skøger og Ranker og
Kalve af Guld, eller udfare til Valen med rullende Øine og hvæs
sede Sværd, see Folkefærd beile med Svovel og Jern til Krandse
af Blomster, hvis Saft dog, saalænge som Krøniken mindes,
blev sydende Svovel, hvis Stilke blev skiærende Staal paa hvert
Hoved, som bar dem.
Slige Betragtninger maa vel falde den alvorlige Nordboe paa
Sinde; tunge og trange, naar han beskuer Folkenes Idræt, naar
han beskuer sit store Fædreneland: Trillinglandet i Norden.
Vi vide det alle, hvad som er skeet i de sidste Dage; Danske og
Nordmænd, saamange, som end uden Blussel tør bære de arve
de, hæderlige Navne, blusse af Harme over de mageløse Krav,
Sverrig har vovet, end mere over den mageløse Adfærd, at lade
sig et fredeligt Naboland tilskrive af fremmede Herrer, af en
Regjering, som nylig opfyldte hver redelig Nordboe med den
høieste Afskye, og af en anden, med hvilken Sverrig nys kiæm
pede om sin Tilværelse, som lemlæstede Riget og nys var høi
tidelig Borgen for, at hævde Danmarks Ret, og af en tredie, som
i 60 Aar skiftede Forbund alt efter sin tilsyneladende Fordeel
saa tit, at det er tungt at sige hvor ofte, som selv staaer paa
Randen af Tilintetgiørelse. Om Man skal kalde den Adfærd
mest skammelig eller afsindig, kun derom er Tvivlen.
Dansk er jeg af Byrd og Sind, men aldrig vilde jeg røre Tun
gen mod Sverrig, hvis det kun var Danskhed, som kunde drive
dertil, thi jeg er Christen.
Gud haver gjort, at al Menneskens Slægt boer paa Jordens
Kreds af eet Blod, og det kan da ei være andet, end at hvo, som
haver Samfund med Gud, maa kiærlig udbrede sit Hjerte mod
alle de Folkefærd, som med alskens Tungemaal bygge mod
Verdens fire Hjørner. Gud har ved Tungemaal og Bopæl afson
dret Folkene i visse Stammer, og disse ere da paa det stærkeste
opfordrede, ved Slægtskabets aabenbare Kjendemærker og nær
mere Samkvem, til at huse og vise indbyrdes Kiærlighed. Naar
det da er saa, at Fiendskab og Had kommer mest tilsyne mel
lem de Folkefærd, der have Mest tilfælleds, da er det ene, for
di Egennytte og Egenkiærlighed ere de Djævle, der besætte
Folkene, ligesom de Enkelte. Langt være det da fra mig paa
mindste Maade at oppuste eller billige det ulyksalige Had, der
gjennem Aarhundreder, ja vel et Par Aartusinder, gik i Arv
mellem Nordens Folkefærd; det er vores Skiændsel, og vee den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
