Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Fædrenelandet
721
Lys. Saaledes kan vi da ogsaa indsee, hvorledes der i Ugude
ligheden selv, betragtet i sine aabenbare, nødvendige Yttringer,
staaer en Undergangsdom, uforanderlig afsagt over hvert Folk,
som bliver ved derudi.
Man maa beskrive et Folks Liv og Hæder, som Man vil,
naar Man da ikke, som en Afsindig, vil lade det bestaae i den
dybeste og øiensynligste Elendighed, Kraftløshed, Dorskhed og
Trældom, da kan det strængt bevises, at Liv og Hæder maa
forsvinde med Herrens Frygt; Man maa angive Statens Øiemed,
hvordan Man vil, naar dens Øiemed ikke er at tilintetgjøre sig
selv, da kan det strængt bevises, at det maa forfeiles, og den til
intetgiøres, naar Gudsfrygt er borte. Dette er ligesaa let at be
vise, som at f. Ex. den nederdrægtige og bespottelige Tale om
Gudsfrygts Skadelighed for Staten, hvilken nys i übegribelig
Übesindighed er fordansket af en hæderværdig Mand \ er til
lige en af de mest haandgribelige Løgne. En anden Gang, vil
Gud, skal jeg, i en egen Undersøgelse om Kirkens og Statens
indbyrdes Forhold, omstændelig afhandle Dette, ei fordi det jo
er soleklart for hvert enfoldigt Øie, men for at stoppe Munden
paa de Boglærde, der saa daarligen lyve imod Sandheden. Her
være det nok, kortelig at vise, at selv naar en Buchholz havde
Ret i, at en kraftfuld Nationalexistents (Varighed som Stat) bør
være’ Statens egenlige Øiemed, da maa det, uden Gudsfrygt, til
intetgiøres. Er det dog ikke vist, at naa Staten skal have Kraft,
maa dens Lemmer være sunde og stærke paa Sjæl og Legeme?
Er det ikke vist, at Fraadseri, Drukkenskab og Løsagtighed
nødvendig maa nedbryde Sundhed og Størke hos et Folk, om
end Enkelte synes at kunne forene disse Ting? Er det ikke vist,
at selv de Enkelte, hvis Legeme enstund kan fordølge Svækkel
sen, nødvendig miste den Sjælens Alvor og Kraft, som udkræves
til at røgte Statens Anliggender med Indsigt og Fasthed? Er det
ei ydermere vist, at Lysten til en af hine Laster, eller overhove
det til de sandselige Ting, hvorved Mennesket altid forkjæles
og afkræftes, er mægtig hos alle, mægtigst hos de Livligste, hos
dem, der ene ere skikkede til at belive Staten? Er det endelig
ikke’vist, at naar vi ikke tro paa Gud og Evighed, da maa Egen
nytte være vor Gud, og at de fleste Mennesker maa gribe efter
det, som for Øieblikket synes dem behageligst, som om det var
deres Nytte ; kan et ugudeligt Menneske sige noget Fornuftigere
end : lader os æde og drikke ! thi i Morgen dø vi; kan et Menne-
1 Buchholzs Moses og Jesus, oversat med en Forerindring af Th. Thaarup.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
