Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Fædrenelandet
729
Fremmedes Vaaben eller Rænker, vi have at frygte, som volde
vor Nød og true vort Fædreneland med Skiændsel og Under
gang ; nei, det er os selv, det er vor Vantro, vi have at frygte,
det er den, som vil ødelægge os. Vil vi ikke gaae i aaben Feide
med dem, da ere vi forlorne, thi da maa Egennytten være vor
Herre, daglig maa dens Herredømme voxe, dens Skiændsel
aabenbares, og Staten alt mere opløses, saavist som det er umu
ligt at agte verdsligt Gods ringe, naar Man ei stoler paa Herren
i Himlen, taalmodig at bære Armod, naar Man ei har det evige
Livs visse Haab, uegennyttig at elske Næste og Fædreneland,
naar Man ei elsker Gud, umuligt at elske Ham, uden at tro paa
Hans Kiærlighed i Christo Jesu vor Frelser, uden at have Sam
fund med Ham ved den Aand, Han skiænker sine Troende.
Egennytten selv skal ødelægge os, og hvad vi ikke undte Stat
eller Næste, skal bortrøves fra os med Ilden og Sværdet. Herrens
blodige Ris er udstrakt over Landene, og mene vi daarlig, det
ikke kan naae over Beltet og Klippen, da vee os ! da er det nær.
Vi see det, hvor de trænges og fortvivle og undergaae, de talrige
Skarer paa Val og paa Stråa, og høit raaber Herren: dersom I
ikke omvende eder, skal I alle saaledes omkomme! Dog, jeg
veed det jo vel, vil I ikke bekymres alvorligen for Eders Sjæle,
for eders evige Velfærd, da er al Tale forgiæves, da tro I den
ikke, og hvad var det nyttigt, om I ogsaa paa Skrømt omvendte
Eder til Ham, som kiender Hjertets de lønligste Ting, om I, af
Banghed for timelig Straf, lode den grove Uteerlighed fare, søgte
at dele eders Hjerte mellem Herren og Mammon? Herren vilde
jo sige, som fordum ved Elias, hvi halte I saa til begge Sider?
er Baal eders Gud, da følger ham; men er Jehovah det, da føl
ger Ham; og ligevist blev det, at kun de Rene af Hjertet skal
see Gud. Hvad kan det dog hjelpe et Menneske, om
han og vinder ai Verden, naar han maa tåge Skade
paa Sjælen, tabe sig selv? O, give dog Gud, at disse gud
dommelige, soleklare Sandheds Ord dog maatte falde os paa
Hjerte, ringe for vore Øren aarle og silde, da skulde vi omvende
os til Herren af vort ganske Hjerte og os paa Hannem allene
forlade, da vare vi frelste ! Ei er det saa at forståa, at vi da in
gen Trængsel skal lide; thi den er nødvendig, og visselig, vi
have syndet med vore Forfædre, vi have mishandlet og havt os
ugudelig, Tugtelsen maa komme for at ydmyge og rense og op
varme os, men da skal Herren ikke straffe os i Vrede eller tugte
os i sin Nidkiærhed, faderlig skulle vi revses, som vore Fædre,
mange onde Ting kan vederfares os, men Herren skal frie os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
