Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
5
HELLIGTREKONGERLYSET
Det skæbnesvangre Spørgsmaal om Danmark-Norges Fremtid, der
var rejst i 1813, fandt sin Afgørelse i Begyndelsen af Aaret 1814.
Den 10. Juli 1813 havde Frederik den Sjette i Harme over Sveriges
Fordring paa det nordlige Norge, der understøttedes af England og
Rusland, sluttet Forbund med Napoleon, og han holdt halsstarrig
fast ved dette Forbund selv efter Kejserens Nederlag ved Leipzig
den 18. Oktober s. A. Følgen var, at den svenske Tronfølger Karl
Johan med en Fløj af de allieredes Hær trængte ind i Holsten. Den
danske Konge havde en Hær samlet paa Fyn, og der gik Rygter om,
at han agtede at opbyde Landestormen i Jylland. Et stort Øjeblik
syntes forhaanden ved Nytaaret 1814. Men Frederik den Sjette vo
vede ikke den afgørende Kamp. Den 14. Januar sluttedes Freden i
Kiel, hvorved han afstod Norges Rige til Kongen af Sverige.
Grundtvig, der i August 1813 var rejst fra Udby og nu levede i
København som tjenstledig Kapellan, fulgte Tidens alvorlige Begiven
heder med spændt Opmærksomhed. Han troede, som alle, at der
vilde komme til at staa en stor Kamp om Nordens Skæbne, og han
viste sin Villighed til at ofre Liv og Blod for Fædrelandet ved at til
byde Kongen sin Tjeneste i Krigen.
I Begyndelsen af 1814, da Spændingen var paa sit højeste, kom
han til at gribe ind i det Røre, som opstod blandt Studenterne, og
blev en Slags Fører for en Flok, der med samme Sindelag som han
ønskede at gaa med i Kampen. De nærmere Omstændigheder ved
de Forhandlinger, som fandt Sted den 4.—7. Januar 1814, har han
samvittighedsfuldt optegnet i det foreliggende Skrift, som paa en
enestaaende Maade fører Dagbog over nogle af de stærkest bevægede
Dage i hans og Folkets Liv.
Skønt Tilbudet om at gaa frivillig med i Krigen ikke blev modta
get, da Freden kort efter kom i Stand, var disse Dages Hændelser
dog ikke uden Betydning for Grundtvig, thi de opflammede, midt
under Fædrelandets Livsfare, det mærkelige Haab om Danmarks
Genfødelse, der siden aldrig forlod ham. Hertil bidrog det væsent
lig, at han hos en Flok alvorlige Ungersvende fandt Øren for sin
Tale om Danmarks Frelse ved Troen paa Gud. For første Gang saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
