Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helligtrekongerlyset
38
Til Kongen!
Som tro Undersaatter stædes vi frem for Deres Majestæts
Aasyn med inderlig Bedrøvelse over Fædrenelandets, det gamle
Dannemarks sørgelige Tilstand og store Fare ; men ogsaa med
den faste Beslutning, i Guds Navn, at giøre og taale Alt, hvad vi
formaae, paa det at Fædrenelandet maatte frelses, saa det hver
ken vorder et Vaabenbytte for de üblu Fjender, eller sønder
lemmes ved en hannlig Fred ; thi det er vor Overbeviisning, at
Alle, som bruge det danske Tungemaal, fra Vardøhuus til Dan
nevirke,og som Gud har forenet under Deres Majestæts og Deres
høilovlige Forfædres Scepter, skal betragte hinanden som Brø
dre, ja som eet Legeme, der ei kan sønderrives uden at døe, og
paa hvilket ingen Lem, for at frelse sig, maa tillade, at en anden
fordærves.
Høibaarne Konge!
Det maa vel synes ei dristigt allene, men daarligt, at faa
Mænd, uden Guld og Krigskyndighed, tilbyde Fædrenelandet
deres Tieneste, som om det var synderlig tjent med dem ; vis
selig, det var ogsaa stor Daarlighed, dersom vi trøstede og sto
lede paa vor egen Forstand, Størke og Manddom ; men det giøre
vi ingenlunde ; vi bekiende lydelig og ærlig, at vi Intet formaae
af os selv, men stole kun paa Herren i Himlen ; naar vi see ud
over Fiendernes Hære, da sige vi frimodelig med David : i vor
Guds Navn oprette vi Bannere; Hine forlade sig paa Heste og
Disse paa Vogne; men vi, vi vil komme Herrens vor Guds Navn
ihu.
Høibaarne Konge!
Er der nogen Kongeslægt i Europa, som stadelig haver for
ladt sig paa Herren og erfaret hans Frelsning paa underlige
Maader, da er det den, af hvilken Deres Majestæt er udsprun
gen, da er det Diderik den Lyksaliges Æt; er der noget Land i
Europa, der i de sidste trehundrede Aar, medens Deres Maje
stæts høilovlige Fædre sådde paa Thronen, har mangengang
været stædt i saadan Fare, at Frelse syntes umulig, og som dog
frelstes, ei ved dets Hærs Mangfoldighed, men ved Guds naa
dige Styrelse, ved den Kraft og det Mod, han forlenede Enkelte,
da er det Nordens Tvillingrige. Vi vil mellem de mange Vid
nesbyrd, Historien om de længst henfarne Dage frembyder,
kun nævne det om Frelsen i den Tredie Frederiks Dage, fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
