Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Udsigterne for Christi Kirke
53
delfia skulde bygges paa dets Fjelde. Men efter Skilsmissen i 1814
vendte han Blikket mod Danmark og vandt nu den Overbevisning,
at det var her, i hans ringe og foragtede Fædreland, at Lyset skulde
tændes i Stagen for at straale ud over Verden.
Dette store Haab har han nærmere begrundet i sin Tale i Maribo,
hvoraf Slutningen her skal meddeles. Foredragets Begyndelse inde
holder en almindelig Betragtning over den kristne Kirkes Vilkaar i
de skiftende Tider, idet Grundtvig gør opmærksom paa, at ligesom
Indbildningskraften udmærkede Oldtidens og Følelsen Middelalde
rens Kirke, saaledes er Fornuften den fremherskende Evne siden
Reformationen.
Vi veed det alle, at Saxen blev Landet, hvor den gudelige
Fornuft i Morten Luther greb Troens Banner og streed man
delig og seierrig for og med Guds Ord, mod alle dets Fiender.
Her er ikke Tid til at udvikle med mange Ord, enten hvorledes
Gud underlig havde forberedet dette store Værk, hvorledes Han
synlig udførde og velsignede det, eller, hvilken Grad af Erkien
delse der spores i den luthersk-christelige Bekiendelse. Det maa
i denne Henseende være nok at komme med et Ord Hovedsa
gen ihu, den nemlig, at Bibelen blev gjort til den eneste Rette
snor, at den oversattes i hvert Lands Tungemaal og gaves Fol
ket i Haand, thi dette er Grundtrækket af den republikanske,
fornuftige, folkelige Forfatning, der nu begyndte i Kirken. Dog
bør det ikke forglemmes, at Luther udgik af Munkeburet, at
Brødre af den hellige Augustins Regel havde forplantet sig i
Løn ligefra hans Tid, opvoxde i det 15de Aarhundrede til en
talrig Orden, i hvilken hans Skrifter flittig læstes, og den i Ver
den husvilde gudelige Følelse fandt et Fristæd. Vist nok forvil
dede den sig i Mysticismens dunkle Lunde, fordi Ordets Lys
kun trængde sparsomt gjennem de malede Ruder ind i Munke
sellen; men dog var det der, Morten Luther af en gammel Broder
lærde at tye til Naadestolen i Christi Blod, dog var Staupits,
Ordenens tydske General, Luthers store Velynder, som nødte
ham til at fremtræde paa Vittenbergs Høiskole, dog fandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>