Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Udsigterne for Christi Kirke
58
den, men visselig paa Grønlands og Hindostans Kyster, at den
igien vil synke, og endnu eengang opreises, men kort, vente
lig mellem Norges Klipper, og naar den da atter synker, da
kommer Enden, da maa den komme, thi da er det som i Noa
Dage, Slægten er forhærdet og uduelig, og for Djævle er Jor
den ikke skabt. Dennegang vil Historien oplade sin Mund
og vidne om Christo, sidstegang vil Naturen tale og Korsets
Tegn udskues i Triangler og blandt Stjerner i det Dybe og
det Høie, og det kan vi forstaae, at naar baade Tiden og Rum
met have aflagt deres Vidnesbyrd om Sandhed, og Menne
skene alligevel bortkaste Troen, da er det kun Djævletrods, da
er det den Synd til Døden, som ei kan forlades her eller hisset.
Disse ere da den Christne Kirkes Udsigter, saadanne som de
vise sig fra Troens Fjeld og stadfæstes ved Historiens propheti
ske Tale; jeg er vis paa, at ingen Christen, som fulgde mig med
Øie og Øre, skal finde, at jeg paa Sværmeres Viis tog min Flugt
i Luften, eller tilegnede mig nogen umiddelbar Oplysning om
uvordne Ting, men at jeg kun gjorde, hvad Jesus befoel os, ag
tede nøie paa Tidernes Tegn. Denne Tale skulde lære, hvorledes
jeg i Sangen tør tale saa vist om useete Ting, den vilde gierne
tillige indgyde andre det glade Haab og Mod, hvoraf den ud
sprang, thi os er ikke givet at vide Tiden eller Stunden,
naar Herren kommer, naar Han vil opreise Sin Kirke, men det
veed vi, at vi skal vaage og vente og give Folket den rette
Spise, som er Guds Ord, i betimelig Tid, da siger Herren:
vel den Tjener, hvem Jeg finder saaledes, naar Jeg kommer
ved Midnat eller Hanegal, visselig, Jeg vil sætte Ham over mit
Huus.
Det er øiensynligt, at ligesom Ingen uden igiennem megen
Trængsel kan indgaae i Guds Rige, saaledes kan ei heller Nor
dens Hjerte uden ved stor Trængsel beredes til at være den Hel
lig Aands Tempel. Begyndt er Trængselen for længe siden,
unyttig var den ingenlunde, men da Hjertet endnu hænger saa
fast ved Verden og banker saa svagt for det Himmelske Fæ
dreneland, da er det aabenbart, at vi afnøde Gud end haardere
Trængsel, at vi, som Folk og Rige, maa komme paa Undergan
gens Bred, og at vi da først i Opløsningens Krampetræk oplade
Øiet for det bundløse Svælg, komme ihu, hvilken kiærlig Fader
vi have i Himlen, vende tilbage med den forlorne Søn, bekiende
vor Synd og tages til Naade, og iføres herlige Smykker og juble
i Sang, til Verdens Forundring og vor høihjertede Broders Mis
undelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
