Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvædlinger
66
Den mod Himlen sig skal svinge,
Hvor han nu forklaret staaer,
Over Haven skal den klinge
Ind i gamle Præstegaard.
Der Du bygged, ædle Kvinde !
Med Din Præst saamangen Dag,
Medens end de vakkre Linde
Løfted kjækt sig over Tag,
Der Du bar mig under Hjerte
Som en christen Præstebrud,
Der Du fødte mig med Smerte,
Som til Verden saa til Gud.
Rige kun paa Troens Skatte,
Fattige paa Sølv og Guld,
I til Gud og Bogen satte
Eders hele Sønnekuld ;
Trende alt paa Gulvet ginge,
Sådde og ved Skolebord;
Verdslig talt var Haabet ringe,
Kvinde! men Din Troe var stor.
Det var i den Præstebolig,
Under Lind med Ruder smaa.
Under Moderhjertet rolig
Og usynlig end jeg laae,
Der var Gilde, der var Gjæster,
Der og over breden Bord,
Alt for Bispen mellem Præster,
Faldt om mig det første Ord l.
Spottefuglen tog til Orde :
»Det betvivles vel omsonst,
»Hvis en Søn det skulde vorde,
»Er han født til boglig Konst,
»Ikke sandt, han er den Fjerde,
»Moderhjertet ham vel glad
>Tæller alt iblandt de Lærde,
»Fuldt er Lykkens Kløverblad.*
1 Den 10. August 1783 holdt Biskop Balle Visitats i Udby Præstegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>