Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvædlinger
76
I ham det hvisker saamangen en Gang,
At han i Vuggen maa ligge,
Men han begriber det ikke,
Mener, den er ham for snever og trang,
Tænker en større at tinde,
Sukker, og leder omsonst,
Mener tilsidst, at hans Minde
Var kun en Drøm og en Dunst.
Han vrager det Fløiel og Silke saa blødt,
Han hviler i blommede Enge,
Han slumrer saa rolig, han drømmer saa
Som Konger ei drømme i Senge,
sødt
Han hører i Drømme saa liflig en Sang,
Og efter sin Vugge
Ei meer han mon sukke,
Han vaagner og sætter sin Tunge i Gang,
Veed ikke selv, hvad han siger,
Sjunger sin Dråpe saa glad,
Muser og elskede Piger
Dandse saa favert paa Rad.
Mangen en Tone af Englenes Sang
Høres i Dråpen at klinge,
Tidt dog mon brydes den liflige Klang,
Underlig Tonerne springe,
Alt som med Drømme det pleier at gaae,
Vilde de vendes,
Afbrudte endes,
Noget man aldrig i Lave kan faae;
Tonerne mattes,
Synke til Jord,
Omkvædet fattes,
Manglen er stor.
Aarene fostre den Yngling til Mand,
Manden ei drømmer i Enge,
Grubler saa koldt med sin modne Forstand,
Sover i opredte Senge,
Der han kun drømmer om Jord og om Huus
Og mens han hviler,
»
Fornem han smiler
Ad sine Drømme i Ungdommens Ruus;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
