Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvædlinger
78
Vinden mon fare forbi, som den vil,
Lyden du mægter at høre,
Ikke dog veed du, hvordan det gaacr til,
Ei hvad den haver at føre,
Hveden den kommer, og hvor den gaacr hen;
Det skal et Billed dig være,
Det skal dig varsle og lære,
At Man af Aanden kan fødes igjen,
At man til Børn kan blive,
Uden at vide hvordan ;
Ei det at ville begribe,
Det er den bedste Forstand.
Hist udi Hellas den gamle Homer
Monne sin Vugge ombære,
Sætter sig i den og lytter og seer,
Som han et Barn kunde være,
Dråpen han synger, som Englene sang,
Liflig og sød er hans Stemme,
Omkvædet dog han mon glemme,
Vuggen ham synes til Leie for trang;
Alle hans Guder kun ere
Engle i Høihed og Magt,
Synlige Skinnet de bære
Af den Usynliges Pragt.
Hører du hisset den liflige Klang?
Libanons Cedere springe,
Alt som de høre Propheternes Sang
Høit over Dalen at klinge;
Moses og David, Esajas og Jab
Have sig selv overvundet,
Have i Vuggen sig bundet,
Fødes paa Ny ved usynlige Daab ;
Omkvædet ikke de glemme,
Skjøndt de kun halv det forstaae,
Hvad de i Aanden fornemme,
Sjunge de alt som de maae.
Vuggen dog er dem saa snæver og trang,
Tidt de sig vaande og sukke,
Det dem kun trøster, at Herren engang
Selv sig vil lægge i Vugge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
