Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvædlinger
104
Tillæg.
Dette Vers er trykt foran Prædikenen : hvorfor kaldes vi Lu
theraner? Det ahnede mig, at stor Ulykke da forestod Sachsen,
ei alene, som det var og er klart, at en saadan forestaaer alle de
Europas Lande, der ei hastelig omvende sig til Christus, men
ogsaa besynderlig som den lutherske Menigheds Vugge, der
übekymret laande Verden sine Gænger, skjøndt Reinhard over
Luthers og Melanchtons Grave saa klarlig udlagde, hvilket Guds
Barn det var, som avledes og opfostredes der. Jeg sagde : (S. 23)
»det gaacr, som Herren siger ved Propheten: (Es. 57) den Ret
»færdige døer, og der er Ingen, som lægger det paa Hjerte; de
» Fromme indsamles, men der er Ingen, som betænker, at den
»Retfærdige borttages fra Ulykken; han skal indgaae med Fred,
»de skal hvile sig i deres Sovekamre, og vist maae man da ahne
»frygteligt Uveir. Ogsaa ved Reinhards, mig saa uventede Bort
»gang faldt disse Ord mig tungt paa Sinde: Luther henkaldtes
»i sit 63de Aar fra Ulykken, som næste Aar begyndte, Reinhard
>bortrykdes i samme Alder under frygtelige Varsler; maae det
»ikke falde os ind ved at see paa Luthers og hans Dage: gik
»detsaamed det grønneTræe, hvordan vil det gaae
»med det Tørre!
»Jeg veed meget vel, at hartad alle Boglærde, og mange Tu
»sinder med dem, lee ad saadanne Trudsler og bange Forvent
sninger, men derved forvisses en Christen om, at Uveiret er
»saare nær og maa komme, thi ligesom det gik til i Noa Dage,
»de aade, de drukke og toge til Ægte og foragtede Varsler, ind
»til den Dag, Noa gik ind i Arken, ja lige til Syndfloden kom og
>tog dem alle bort, saa skal og Menneskens Søns Tilkommelse
»være; ikke alene den store i Dagenes Ende, men og hver øde
»læggende Hjemsøgelse, thi ogsaa i Sodom aad de og dråk, og
»plantede og byggede trygge, til Ilden og Svovelen kom.«
Saa talte jeg i November 1812 med Øiet fæstet paa Guds
usvigelige Ord, paa de forbigangne Dage og Tidernes Tegn, og
Synet skuffede ikke. Ødelæggelse i fuldt Maal bragde det næste
Aar over Sachsen, og Vittenbergs Høiskole nedlagdes, der tre
hundrede Aar vare forløbne, siden Luther der blev Doctor i
Theologien, til et Tegn, at den Lærdom, som udgik fra den høie
Skole, var nu aldeles aflagt i Landene, var ligesom jordet med
Reinhard, der i Vittenberg holdt dens Liigprædiken.
Vel lod det, som Uveiret end vilde drage over, thi den frygte
lige Mand, der enstund havde ført Guds Vredes Riis, Napoleon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
